Gildeborgen
Adresse
Rafns Alle 1
9000 Aalborg
Gildeborgen, som er Aalborg-gildernes samlingssted, blev erhvervet i 1954 af de daværende 7 gilder. Den er beliggende på Rafns Alle l, Aalborg. Den er opført i år 1900 af fabrikant Julius Rodkjær. En – for den tid herskabelig villa – som fra bygherrens side var et udtryk for en vis position i det daværende aalborgensiske samfundsliv.
Gildeborgen er, med sine 3 etager, den perfekte ramme om Aalborggildernes daglige liv. Her afholdes gildehaller, møder, større og mindre gruppers sammenkomster. Endvidere kan gildebrødrene her afholde deres private fester.
Det er muligt for gildebrødre, at afholde private fester og sammenkomster i den udstrækning, hvor Gildeborgen ikke er optaget af gildearrangementer.
Der er udgivet 2 bøger om Gildeborgen:
• “Fra Herskabsvilla til Gildeborg” (Juni 1985)
• “Billeder af Gildeborgens Historie” (Januar 2006)