SOS-Barn

På et gildeting i marts 1989 blev det besluttet at 6. Sct. Georgs Gilde ville påtage sig et fadderskab for et barn i en SOS-børneby. Vort første barn var Jean Nsabimana fra Burundi. Den næste var Putu Raku på Bali. Dernæst Maria Camilla fra Columbia. Efter hende fik vi tildelt en nyt sponsorbarn, DAV, født i Cambodja den 14. marts 2004. Hun bor i SOS-børnebyen Phnom Penh. I de tilbagemeldinger, vi modtager, fortælles det, at hendes store interesse er at skabe sig viden, hvilket hun blandt andet gør ved at gå på skolens bibliotek og forberede sig til næste dags skoledag. Kontakten til vore gudbørn varetages af Gildet Internationale Medarbejder (GIM). Vor GIM besøgte sammen med sin mand i 2019 Dav og tilbagemeldte, at det havde været en god oplevelse.

En efterårsmorgen i 2008 vågnede Solveig Vinter ved, at Jesus talte til hende: ”Solveig, du skal tage til Afrika og starte en børnegruppe for syv børn og en ”Mama”. Som sagt så gjort, det blev starten til det, vi i dag kender som Agape Child Care, en humanitær forening, der driver velgørenhedsarbejde i Uganda. Tirsdag den 7. februar 2017 afholdtes i Gildeborgen et foredrag om organisationen AGAPE CHILS CARE´s arbejde. Da lederen Solveig Vinter var forhindret blev det Ninna og Benny – også fra Agape Child Care – der kom og fortalte om organisations arbejde. Mødet resulterede i, at 6. gilde fik endnu et sponsorbarn, hvor vi kan hjælpe med fx tøj, sko, blyanter, skoletasker m.v. Vort sponsorbarn hedder Mulema Gerald og er født den 5. juli 2006 i Uganda. Via Solveig Vinter holder vor GIM kontakt til Mulema. I februar 2018 var Ninna og Benny på besøg i Uganda og de havde som gave fra gildet en blå T-shirt med til Mulema. Efterfølgende modtog vi som gave et par flotte stråkurve.